Gå til hovedindholdet

Lyt til auraliseringer af trafikstøj i forskellige situationer. Hør for eksempel virkningen af en støjskærm, en støjreducerende asfaltbelægning og meget andet.

Auraliseringer er demonstrationer af lyd for en ikke-eksisterende situation. F.eks. kan man lave auraliseringer af en planlagt vej, inden den bygges.

På denne side præsenterer vi en række auraliseringer, der kan give dig lytteindtryk af, hvordan f.eks. en motorvej støjer med og uden støjedæmpning på forskellige tidspunkter af døgnet. Det er størrelser som vindretning og -styrke, afstanden og terrænets beskaffenhed, bevoksning langs vejen og vejbelægningens alder.

Du kan nu lave din egen simple auralisering af lyden af en landevej ved hjælp af vores auraliseringsværktøj. Prøv eksempelvis at auralisere landevejen både med og uden støjskærm for at opdage forskellene i de to lydfiler.

Denne side opdateres løbende med nye eksempler i takt med nye auraliseringer af trafikstøj. Du vælger eksempler ved at klikke på boksene nedenfor.

Kom i gang med auraliseringer

For at få det rigtige udbytte af auraliseringerne af trafikstøj anbefaler vi, at du følger vejledningen her på siden.

Om auralisering

En auralisering gør det muligt at høre, hvordan planlagte udendørs lydkilder som fx veje eller vindmøller vil komme til at lyde eller støje i forskellige landskaber – inden de er bygget.

Der er en vis analogi til begrebet visualisering, der er meget benyttet ved VVM-analyser og i anden planlægning. For hvem vil bygge et nyt supersygehus eller en motorvej uden at kunne se det for sig, inden byggeriet sættes i gang? Man vil gerne have et indtryk af, hvordan det nye byggeri eller anlæg kommer til at se ud, når det er bygget. Mere konkret betyder at visualisere: ”at skabe et billede af”; ”at omdanne til noget synligt”. Analogt hertil kan man definere auralisering som ”at skabe et lydbillede af”; ”at omdanne til noget hørbart”.


En auralisering er ikke helt det samme som en lyddemonstration. Man kan skelne mellem lyddemonstrationer og auraliseringer ved:

  • En lyddemonstration har til formål at demonstrere, hvordan noget lyder i almindelighed, eller hvordan noget lyder et helt specifikt sted. Lyddemonstrationer indeholder ofte mindre og måske kun principielle modifikationer af de originale lydoptagelser.
  • En auralisering har til formål at skabe et realistisk lydindtryk af et kommende eller tænkt anlæg i en velspecificeret lytteposition. Auraliseringer indeholder ofte væsentlige og nøjagtige modifikationer af de originale lydoptagelser.

Forskellen mellem en lyddemonstration og en auralisering er altså, at en auralisering indeholder en væsentlig og nøjagtig modifikation af en optaget lyd, hvilket gør, at kravene til nøjagtighed er meget høje, hvis auraliseringen skal have høj troværdighed.

Lydfil til indstilling af lydstyrke

Start
0:00 / 0:00

Relaterede insights

Kontakt vores ekspert for mere information.

Kontakt os

Undlad venligst at skrive personlige eller følsomme oplysninger i beskedfeltet. Læs persondatapolitik.