Etablering eller omdesign af en velfungerende havnemanøvreplads

Der er mange parametre at tage højde for, når man designer en havnemanøvreplads, f.eks. dybde og dimensioner på manøvrepladsen, slæbebådenes størrelse og antal, der skal bruges. I denne artikel ser vi på, hvordan og hvorfor det er vigtigt at udfordre de eksisterende retningslinjer vedrørende dybde og diameter for havnemanøvrepladser.

PIANC-retningslinjen giver sikre, men også generelt ret konservative dimensioner til det grundlæggende design, og tager derved i første omgang mere hensyn til manøvrebetingelserne og mindre til udgifterne til oprensning og vedligeholdelse.

I praksis kan sikre manøvrebetingelser opnås med havnemanøvrepladser i noget mindre dimensioner. Ved at bruge simuleringer og vores lange erfaring har vi udviklet en tommelfingerregel til dimensionering af en havnemanøvreplads.

Optimering ved tommelfingerregel

Gennem årene har vores erfaring vist, at et godt – men stadig konservativt – empirisk estimat er, at minimumsdiameteren skal svare til skibets længde plus to gange bredden.

Derudover skal der være plads til, at slæbebådene kan operere. Som tommelfingerregel bør diameteren øges med to gange slæbelinens længde (minimum 40 m) plus slæbebådens længde. Denne enkle tilgang fremmer designfasen betydeligt, da det estimerede mål ligger tættere på den optimale størrelse.

Naturligvis har vanddybden i udkanten af manøvreområdet, hvor slæbebådene opererer, ikke nødvendigvis samme dybde som selve bassinet. Havnemyndigheder vælger dog ofte at uddybe til samme dybde i hele manøvreområdet,” siger Jens Bay, Senior Projektleder.

De anbefalede diametre fra PIANC og FORCE Technology sammenlignes med den endelige og faktiske diameter i figuren ovenfor. Som illustreret er der et betydeligt tids- og omkostningsbesparelsespotentiale ved at adressere den mest præcise diameter på bassinet fra projektets start, da selv små reduktioner har stor indflydelse på mængden af materiale, der skal oprenses.

Husk altid at inddrage interessenterne

“Vores måde at optimere størrelsen på er egentlig at udføre en række simuleringer, der omfatter de gældende miljø- og driftsforhold. Brug af mindre bassiner kræver mere opmærksomhed, når man sejler ind i bassinet. Udfordringen er reelt at komme ind med den rigtige position og retning og dermed tage højde for de aktuelle forhold og slæbebådenes tilgængelighed.

Derfor anbefaler vi, at de lokale lodser inddrages i designvalideringsfasen, så alle interessenter er taget i betragtning,' siger kaptajn Jens Tommerup og fortsætter: 'For nylig lavede vi en session med et drejebassin midt i en lang adgangskanal. Simuleringerne viste hurtigt, at brug af PIANC-retningslinjerne ville føre til et unødvendigt stort bassin.

I sidste ende blev det valgt at anlægge et bassin, der var lidt større end vores egen tommelfingerregel tilsagde, da det ville muliggøre anløb af større skibe i fremtiden, men vi var alligevel i stand til at reducere diameteren med 35 m og dermed spare havnen betydelige oprensnings- og vedligeholdelsesomkostninger. Et resultat, der blev bekræftet af de lokale lodser, som støttede den endelige dimensionering – og også et resultat, der viser, at det kan være en meget god investering at lave en parametrisk undersøgelse, hvor manøvredygtighed og operabilitet vejes op mod omkostninger.”

“Et design er altid en slags kompromis, men vi mener, at vi har udviklet en pragmatisk og afprøvet metode, der tager hensyn til både manøvredygtighed og operabilitet og samtidig balancerer anlægs- og fremtidige vedligeholdelsesomkostninger,” siger Jens Bay.