Når man skal kvantificere diffuse metanemissioner fra lossepladser til atmosfæren, er der to hovedudfordringer: den rumlige og den tidsmæssige variation i emissionen. Den dynamiske sporstofgasmetode kan dog hjælpe med at overvinde disse udfordringer.
Hvor meget metan udledes til atmosfæren fra lossepladser?
Biologisk nedbrydning af organisk materiale under anaerobe forhold danner metan, som er en potent drivhusgas. Selvom en del af den producerede metan kan anvendes til energiproduktion, udledes en del af metanen fra lossepladser til atmosfæren hvert år, hvilket øger opvarmningen af atmosfæren.
Minimering af metanemissioner til atmosfæren kan derfor bidrage til at bremse den nuværende opvarmning af Jorden.
Men hvordan kan vi være sikre på, hvor store mængder metan der udledes fra lossepladser?
Dynamisk sporstofmetode kan hjælpe med at overvinde rumlig variation
Kvantificering af metan fra lossepladser indebærer flere udfordringer, hvor de største er rumlig og tidsmæssig variation af emissionerne.
Den rumlige variation er især en stor udfordring, da emissioner kan opstå fra forskellige jordrevner, brønde eller endda vandre til omkringliggende områder. Dette er et problem, fordi disse punktkilder over store arealer er svære at lokalisere og kvantificere enkeltvist.
For at overvinde den rumlige variationsudfordring, er det en god idé at måle den integrerede emission fra hele lossepladsen.
Den dynamiske sporstofmetode gør det muligt at måle den samlede emission. Metoden bygger på udsættelse af et sporstofgas tæt på udledningskilden, fx nær revner og brønde på en losseplads, og efterfølgende målinger af metan og sporstof nedstrøms. Ved at sammenligne de nedstrøms koncentrationer og kende udsættelseshastigheden af sporstoffet, kan den samlede metanemission fra kildeområdet beregnes.
Den tidsmæssige variation af emissionen undersøges med den dynamiske sporstofmetode
Den tidsmæssige variation varierer fra kilde til kilde. Forskning har vist, at især det atmosfæriske tryk har stor betydning for variationen i metanudledning fra lossepladser.
En måling med den dynamiske sporstofmetode tager typisk flere timer. For at kvantificere en gennemsnitlig emission fra en losseplads, er det derfor vigtigt at finde den rette periode, der repræsenterer en typisk atmosfærisk betingelse for lokaliteten.
Aktuelt udføres der studier med den dynamiske sporstofmetode over længere perioder og under både stabile og ustabile atmosfæriske forhold, samt med og uden mekanisk gasudsugning fra lossepladserne. Målet er at få mere viden om emissionsdynamikken, så man kan kvantificere i ustabile forhold og relatere dette til en gennemsnitlig/årlig emission.
Kontakt os for mere information om kvantificering af metanemissioner, eller besøg vores side om måling af luftemissioner.
Metanudledninger til atmosfæren
Nedbrydning af organisk materiale anvendes til produktion af biogas ved brug af organisk husholdningsaffald, husdyrgødning og andre organiske materialer. Processen forekommer også på lossepladser, hvor der kontinuerligt dannes metan i de underliggende affaldslag.
Den dannede metan kan anvendes til produktion af energi eller varme eller opgraderes og bruges som brændstof til køretøjer eller som forbrugsgas. En del af den producerede metan slipper dog ofte ud, før den anvendes, og udledes til atmosfæren, hvor den bidrager til de stigende niveauer af drivhusgasser, som er ansvarlige for den globale opvarmning.
Kontakt vores ekspert Jacob Mønster for mere information.