Gå til hovedindholdet

Af Morten Kjær Johansen, Senior Specialist, FORCE Technology

Udvikling og markedsføring af medicinsk udstyr er stærkt reguleret. Det medfører faldgruber som kan besværliggøre og fordyre processen. Her er 3 nøglespørgsmål.

Som testhus oplever FORCE Technology en voksende efterspørgsel på akkrediterede godkendelser. Det taler sit tydelige sprog om, at kravene spidser til, og at kontrolfunktionerne virker efter hensigten.

Man må som producent af medicinsk udstyr gøre sig klart, at reguleringen ikke kun er af det onde. Den hjælper med at holde markedet fri for underlødige - til tider farlige - produkter ved at sætte barren højt for godkendt markedsføring. Samtidig indeholder de relevante standarder glimrende procesorienterede metoder, som sikrer effektiv eksekvering af udviklingsprojekter med få tilbageløb.

Den bedste indgangsvinkel til regulering og standarder er at indstille sig på at opnå overensstemmelse fra første færd i ethvert udviklingsprojekt. Alt for ofte oplever virksomhederne en tung byrde af efterslæb i form af manglende dokumentation, forkert mærkning, manglende sikkerhedsmekanismer etc. Resultatet er forhøjede omkostninger og forsinkelser som følge af nødvendige opdateringer og behov for gentagelse af omkostningstunge akkrediterede tests.

De tre store spørgsmål

Indledningsvis bør enhver producent af medicinsk udstyr stille en række afklarende spørgsmål:

  • Hvad er produktets tilsigtede anvendelse? Helbredelse af en sygdom? Afhjælpning, lindring eller overvågning? Undersøgelse af et specifikt handikap? Svangerskabsforebyggelse? På hvilken kropsdel skal produktet bruges?
  • Hvem skal bruge produktet? Køn, alder, demografi, handikap og eventuelle begrænsninger. Overvej disse faktorer for alle brugergrupper: installatører, plejere, pårørende, patienter etc.
  • Hvor skal produktet bruges? Hjemme, på hospitalet, i hjemmeplejen, under transport, i udrykningskøretøjer, fly, helikopter etc.

Det er store spørgsmål. Så lad os dykke ned i dem ét ad gangen.

risk safety management udvikling af medicinsk udstyr
Kvaliteten af medicinsk udstyr kan betyde forskellen på liv og død. Derfor de mange krav til udvikling og markedsføring.

Klimakammertest FORCE Technology
En klimakammer-test udsætter produktet for fugtpåvirkning og temperaturudsving.

3 spørgsmål

Den tilsigtede anvendelse danner grundlag for klassificering som medicinsk product. Det er afgørende, at klassificeringen kommer på plads tidligt, da en forhøjet medicinsk klassificering kan sætte yderligere krav til de underliggende udviklingsprocesser, produktkrav og dokumentation. Klassificeringen foretages med udgangspunkt i den ”tilsigtede anvendelse” og den kommunikation, som produktet markedsføres med.

Det er væsentligt, at den tilsigtede anvendelse og kommunikationen stemmer overens. Som eksempel vil forskellen mellem udsagnene ”Stolen støtter i lænden” og ”Stolen støtter personer med ryglidelser i lænden” være afgørende for, om der er tale om et medicinsk produkt eller ej.

Når den tilsigtede anvendelse beskrives, bør man som producent gøre sig klart, hvordan man specifikt vil eftervise, at produktet faktisk fungerer i henhold til den tilsigtede anvendelse. Den tilsigtede anvendelse bør formuleres målbart, da produktets effekt skal dokumenteres gennem en klinisk evaluering, fx via brugerforsøg inden markedsføring.

Den kliniske evaluering omfatter litteraturstudier på effekten af tilsvarende produkter samt analyse og vurdering af hvilke sikkerhedsfaktorer, der har spillet en rolle i andre lignende produkter. Det kan være ulovligt at markedsføre medicinske produkter, som ikke er ”state-of-the-art”, hvis mangler ved sammenligning med konkurrerende løsninger medfører en forhøjet risiko for brugeren.

På bagkant er det selvsagt meget lidt givtigt at studere konkurrerende løsninger eller konkurrerende løsningers sikkerhedsforhold, da ens eget design er stort set færdigt, og incitament til forbedring derfor typisk er meget begrænset. Nogle virksomheder vælger at gå til marked med forventning om en snarlig opdatering. Dette uden at sande, at en opdatering meget vel kan kræve fornyede godkendelser og opdatering af store mængder dokumentation. Det kan varmt anbefales at følge standarderne for brugervenlighed (IEC 60601-1-6 / 62366-1) og EN ISO 14155-1 vedr. klinisk undersøgelse. Dels for at sikre overensstemmelse med standarderne, men vigtigere for at planlægge og effektivisere udviklingsprocessen og sikre, at alle relevante data opsamles så tidligt som muligt til gavn for produktets sikkerhed og kvalitet.

Husk

I risk management-processen skal producenten identificere og dokumentere karakteristika for betjening, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko som følge af både normal og utilsigtet anvendelse.

jvf. IEC 62366-1:2015 Cl. 5.2 og DS/EN ISO 14971:2012

Krav til brugermanualer

Brugermanual og mærkning til elektriske medicinske produkter til brug i hjemmet skal understøtte brugere med uddannelse begrænset til 8 år.

 jvf. IEC 60601-1-11:2015 Cl. 7.1

Risici

Standarden for generelle krav til sikkerhed og væsentlige funktionsegenskaber peger på ca. 130 forskellige potentielt relevante risici, som skal behandles for at opnå godkendelse.

jvf. DA/EN 60601-1/A1:2013, Ed. 3.1

Hvad er life science-industriens største teknologiske udfordringer?

Ny rapport kortlægger de teknologiske udfordringer med digitalisering og grøn omstilling i life science-virksomhederne.

Kontakt vores ekspert for mere information.

Kontakt os

Undlad venligst at skrive personlige eller følsomme oplysninger i beskedfeltet. Læs persondatapolitik.