Gå til hovedindholdet

Når en ny havn etableres eller en eksisterende havn udvides, er det en meget vigtig opgave at matche slæbebådenes kapacitet med de anløbende skibe og selve havnen.

Da de skibe, der anløber nutidens havne, er blevet større, er behovet for assistance fra slæbebåde tilsvarende steget.

Derfor er en af de vigtigste beslutninger ved etablering af en ny havn eller udvidelse af en eksisterende havn, at fastsætte det nødvendige behov for slæbebådskapacitet (type, størrelse og antal). Hvis disse beslutninger baseres på simple beregninger, kan det føre til unødvendige investeringer og driftsomkostninger – og i værste fald ulykker.

Sådan vælger du de rette slæbebåde

Ved at udføre en simulering af havnen og teste ankomster og afgange kan vi fastslå, hvad vejrlimiterne er for den pågældende operation. Simuleringerne gør det muligt at variere vejrforholdene, for eksempel øge vind- og strømstyrke, for at bestemme hvilken type, bollard pull, antal og størrelse af slæbebåde, der er nødvendige:

"Vi gennemfører en række forskellige manøvrer for at teste sikkerheden og effektiviteten af en operation. Kunderne modtager altid et veldokumenteret forslag, hvor sikkerheden er sikret, og der angives en tidsramme for, hvor lang tid operationerne vil tage. Derudover får de også mulighed for at træne operationen,” forklarer Jens Erik Bay, senior projektleder hos FORCE Technology.

Når simuleringerne udføres, vurderer vi også havnens dimensioner samt manøvrearealet, fx vendebassiner og kajpladser, for at afgøre, om der er tilstrækkelig plads til, at det assisterede skib og slæbebådene kan operere. Derudover kan vi evaluere adsejlingskanalen til havnen med hensyn til bredde og minimumsdybde. Dette er nødvendigt, når eskorte-slæbebåde skal bruges til at styre eller standse skibet ved ankomsten til havnen.

Forkerte beslutninger giver økonomiske tab

Hvis havnen ikke tilbyder tilstrækkeligt manøvreareal til, at skibene kan sejle gennem kanalen på egen hånd, kan de risikere at gå på grund.

Det værst tænkelige scenarie er, at et skib, der er gået på grund, blokerer havnens indsejling i flere timer og forårsager driftsstop og massive økonomiske tab: “Denne situation kan nemt undgås ved at teste operationen og fastlægge det nødvendige behov for slæbebåde,” konkluderer Jens Erik Bay.

Jan  Michelsen

Kontakt vores ekspert Jan Michelsen for mere information.

JMIC-intra.jpg

Jan Michelsen

Director of Department

Call: +45 43 25 02 55

Undlad venligst at skrive personlige eller følsomme oplysninger i beskedfeltet. Læs persondatapolitik.