Et af hovedformålene med at tage på krydstogt er, at passagererne skal kunne nyde de åbne dæksarealer.
Disse områder kan omfatte alt fra swimmingpools, forlystelser, udendørs teatre og store solbadeområder til private altaner. Fælles for alle disse områder er, at de kræver læ.
Vindkomfort på de åbne dæk
Passagerskibe, der sejler på åbent hav, er udsat for vind. Kombineret med skibets fremadgående bevægelse kan den relative vindhastighed, som fartøjet udsættes for, være høj. Med åbne rekreative dækarealer og høj vindhastighed bliver vindkomforten markant forringet.
Generelt er oplevelsen af vindkomfort en kombination af to elementer: områdets formål (et solbadeområde kræver mere læ end en løbebane) og den oplevede vind (en kombination af middelvindhastighed og turbulensintensitet, dvs. vindstød).
I områder, hvor vindstød kan have en negativ indvirkning på passagerernes komfort, står designerne og skibsarkitekterne over for problemet med, hvordan vindkomforten kan forbedres. Hvor de private altaner generelt har en acceptabel vindkomfort på grund af (vind)væggen mellem alle altaner, er det langt sværere at give læ til de store, åbne dækarealer.
Hovedproblemet er, at områderne er designet til at være meget åbne. Det betyder, at der næsten ikke er nogen forhindringer, som kan reducere eller omdirigere vinden. Hertil kommer, at mens fartøjet sejler, vil den fremherskende vindretning ofte være ±30° over stævnen, men i havn kan vinden komme fra enhver retning.
Forbedring af vindkomforten
En måde at forbedre vindkomforten ombord på et passagerskib er at udføre en vurdering af layoutet i designfasen. En nem og hurtig metode er at udføre vindtunnelforsøg med en repræsentativ model af krydstogtskibet, inklusive alle de væsentlige elementer på de åbne dæk.
Modellen, som typisk har en størrelse på cirka 1,5 meter, placeres på en drejeskive i en af vores fem vindtunneler. Modellen udsættes derefter for en vindprofil, der ligner en havvind med hensyn til både hastighedsfordeling og turbulensintensitet.
En tredelt test
Selve testene er delt op i tre segmenter: en visualiseringsdel for at forstå vindstødene og undersøge udvalgte områder, en kvalitativ del hvor hele det åbne dæk undersøges, og endelig en kvantitativ del for at kvantificere det faktiske læniveau.
Særligt den kvantitative teknik, hvor et erosivt materiale påføres hele det åbne dæk, er effektiv. Ved sådanne tests kan områder med dårligt læ let identificeres, og forskellige løsninger kan undersøges for at sikre, at løsningen også fungerer ved andre vindretninger end de først undersøgte. Disse tests er meget effektive, når de udføres i samarbejde med designeren i fartøjets tidlige designfase, da de hurtigt kan identificere problematiske områder og finde løsninger, og desuden er de en meget intuitiv testmetode.
En af mange måder at forbedre vindkomforten på de åbne dæk er at installere serier af læskærme, som helst skal bremse vinden og ikke aflede den. Hvis vinden afledes, er der altid risiko for, at den afledte strøm fra et område bevæger sig ind i et andet område længere nede ad vinden, og dermed er problemet ikke løst, bare flyttet.
Da det ikke er muligt at fjerne vinden helt, er vores mål altid at minimere vindgenerne i de vindsensitive områder såsom pool og solbadeområder. Hvis dette ikke er muligt, kan man – ved at bruge forskellige former for markiser – flytte vinden til et mindre vindsensitivt område, såsom et løbeområde.
Kontakt vores ekspert Jesper Grundsøe for mere information.