Udfordring
Dynamica Ropes ønsker at genbruge dyrt kunstfibermateriale fra deres løfteslings i andre plast - og kompositprodukter.
Løsning
Med sparring fra FORCE Technology knækkede de koden og fandt en måde til at genanvende råmaterialet fra de dyre slings.
Resultat
Med udformning af et Take Back system reducerer Dynamica Ropes CO2-aftrykket og opnår konkurrencefordel, når de genanvender løfteslings.
Dynamica Ropes udruller nyt Take Back-system for brugte løfteslings. Det dyre kunstfibermateriale ikke skal smides ud i stort brændbart, men genanvendes og bruges i andre plast- og kompositprodukter.
Løfteslings skal ikke smides ud - de skal bruges igen.
Selvom man er en virksomhed med blot 35 ansatte, så kan man godt have store, grønne armbevægelser.
I et MADE FAST-projekt har Dynamica Ropes, der fremstiller tunge løftereb, såkaldte slings til at hejse vindemølletårne og- vinger op, fået hjælp til at udforme et Take Back-system.
”Vi blev en del af MADE FAST-projektet for at undersøge, om man kan genanvende materialer fra slings, der er brugt og står til at skulle smides i stort brændbart. Det er materiale af høj værdi, som har et CO2-aftryk, det bør ikke gå til spilde,” siger Kate Christensen, Sales Manger hos Dynamica Ropes.
Projektet varede ca. ét år, og undervejs hjalp FORCE Technology SMV’en med at stille de rigtige spørgsmål og give sparring, så det var muligt at knække koden til at genanvende råmaterialet:
”Det er pragtfuldt, at en virksomhed som Dynamica Ropes har nogle ambitioner på bæredygtighedsdelen,” siger Andrew Hoff, seniorkonsulent i FORCE Technology.
Udruller Take Back-system på tværs af Europa
Dynamica Ropes er ligeledes begejstrede for resultatet, og de er spændte på, hvor mange kunder der vil sige ja tak til tilbuddet om at sende brugte slings retur.
”Nu skal vi til at udrulle det her Take Back-system på tværs af Europa. Det er vi allerede nu bevidst om, giver os en konkurrencefordel, fordi det er noget, vores kunder og i sidste ende i offshore firmaer og installationsfirmaer bider mærke i,” siger Kate Chri-stensen, og tilføjer, at de vil teste løsningen de næste seks måneder i håb om, at de får slings tilbage i stor skala.
Nu skal vi til at udrulle det her Take Back system. Det er vi allerede nu bevidste om, giver os en konkurrencefordel.
Kate Christensen / Dynamica Ropes
MADE har udgivet en video, der præsenterer implementeringsprocessen af Take Back-systemet for Dynamic Ropes.
MADE FAST Development Project
Produktionsvirksomheder kan blive en del af forskningsplatformen MADE FAST ved at indtræde i et Development Project, der er demonstrationsprojekter i et forskningssetup.
I projekterne får virksomheder 150.000 kr. viden i støtte fra GTS’er og adgang til forskningen inden for ét af de fem indsatsområder i MADE FAST.
Forsknings- og innovationsplatformen MADE FAST består af fem indsatser med hvert deres fokusområde - og Development Projects er placeret inden for disse.
Projekterne varer fra seks måneder til ét år.
Faktaboks
Dynamic Ropes ApS
SMV´en har erstattet stålwirer og kæder med lettere kunstfibermaterialer til at producere reb og løfteslings til fx offshore- og vindindustrien.
Dynamica Ropes ligger i Frederica og er en SMV med 35 ansatte.
Relaterede insights

Kontakt vores ekspert Andrew Hoff for mere information.
