Bolte og andre befæstelseselementer er kritiske i et væld af konstruktioner – fra maskiner, hvor mindre bolte og møtrikker indgår, til spunsvægge, broer, vindmøller og andre store konstruktioner.
Bolten kan blive det svageste led i en konstruktion og kræve udskiftning som det første. Det kan indebære en risiko for sikkerheden i konstruktionen, ligesom det kan medføre store omkostninger i forhold til nedetid og reparationer.
I denne guide får du et overblik over faktorer vedrørende bolte, som du bør være opmærksom på for at sikre kvaliteten af din konstruktion - både før installationen, hvis du skal vurdere restlevetiden og hvis der opstår en skade.


Før installation – sådan sikrer du holdbare bolte
Inden du installerer bolte i din konstruktion, er der en række faktorer, som du bør være opmærksom på, og som det kan betale sig at undersøge eller teste. På den måde kan du undgå dyre skader og udskiftninger.
Løbende vedligehold og vurdering af restlevetid
Når bolten er monteret, er den en kritisk faktor i forhold til sikkerheden og levetiden af den samlede konstruktion. Derfor er det vigtigt at sikre løbende vedligehold og vurdering af restlevetiden for at undgå fx nedbrud.
Onsite inspektion af tilspænding og skalder
Tilstandsvurdering kan udføres med én af de mange NDT-metoder, vi benytter. Her er det muligt at undersøge, om der er revner, om tilspænding af en bolt er korrekt, eller om resten af konstruktionen har det godt, hvis fx en bolt er knækket. Læs mere om inspektion med ikke-destruktiv prøvning.
Vi holder os løbende opdateret og er på forkant med, hvad der rører sig, bl.a. gennem deltagelse i udviklingsprojekter. Lige nu er vi med i et EUDP-projekt, som har fokus på, hvordan man kan måle tilspænding af bolte uden tidskrævende kalibrering og demontering. Læs mere om projektet her.
Når skaden er sket
Selvom man har taget sine forholdsregler, risikerer man, at der opstår skader. I så fald bør disse undersøges, således at man kan undgå dem i fremtiden.
Typiske skader på bolte spænder vidt - hvorfor knækkede den?
Skader og havarier kan være fatale for konstruktionen og for sikkerheden på et anlæg, en platform eller lign. Derfor er det helt afgørende at gøre alt for at disse undgås.
Grundlæggende er en eller flere af følgende fejl årsag til skader og havarier:
- Fejl i design
- Fejl i fremstilling
- Driftsbetinget fejl, dvs. fejl i forhold til design
Dette gælder, uanset om der er tale om brud, korrosion, slid mv. Det er vigtigt, at du finder den bagvedliggende årsag, så du kan rette op på det. Det er i denne proces vigtigt at finde ud af, om en skade er opstået som følge af drift eller fremstilling, ligesom det er vigtigt at sikre, at bolte, der skal installeres, overholder gældende krav og standarder.
Læs mere om skades- og havarianalyse.
Brintskørhed i bolte - hvad er det?
Vi oplever et stigende antal skader som følge af brintskørhed. Det er typisk hurtige skader uden forvarsel. Brinten kan enten komme fra fremstilling eller drift, fx korrosion. Brintskørhed ses ofte i højstyrkestål og bolte, som er helt afgørende for kvaliteten og sikkerheden i konstruktioner. Der er en række faktorer, som du bør være opmærksom på for at undgå brintskørhed.
Læs mere om hvad brintskørhed skyldes og hvordan du undgår det her.

Kontakt vores ekspert Troels Mathiesen for mere information.
